Almindelig inkasso

Inkasso er et synonym for indkassering af gæld. Det at køre inkasso på en sag går derfor ud på at inddrive gæld fra ens debitor i den sag, hvor man selv er kreditor, men hvor der grundet uvillighed eller umulighed er opstået en tvist.

Inkasso er en mulighed, hvis man som kreditor har afsendt rykkere til ens debitor. Hvis denne rykkerproces blot øger det omtvistede beløb, og ikke får debitor til at betale sin gæld, er det først herefter en mulighed at sende sagen videre til inkasso. Disse inkasso regler er fastsat i inkassoloven. I inkassolovens § 10 er der således fastsat, at en rykkerproces skal gå forud for selve inkassoinddrivelsesprocessen, og at der i forbindelse med rykkergebyret er visse frister og beløbsgrænser, der skal overholdes.

Udenretlig og indenretlig inkasso

Førend en sag reelt sendes videre til en advokat eller et inkassobureau, er det normalt at foretage alle de muligheder i form af udenretlig inkasso (inkasso udenfor domstolene) som muligt. Her skal kreditor nemlig ikke betale for at inddrive gælden, da omkostningerne i stedet bliver ført over på debitor i form af fx rykkergebyrer. Er den udenretlige inkasso, hvor der pålægges rykkergebyrer og debitor kontaktes, ikke succesfuld, er det oplagt at gå videre med indenretlig inkasso – også kaldet retslig inkasso – hvor domstolene og advokater typisk inddrages. Udenretslig inkasso kan nærmere betegnes som inddrivelse af gæld end reel inkassovirksomhed.

Den retslige inkassos fremgangsmetode afhænger af, om det omtvistede beløb er på over 50.000kr. Hvis beløbet er lig med eller under dette, og anerkender skyldner ikke sagen, bør sagen føres som en småsag fremfor en retssag ved de almindelige domstole, da en småsag koster mindre i gebyrer og udgifter og samtidigt kan gennemføres hurtigere. Dommen i en sådan småsag, der søger at skabe en aftale mellem de to parter nærmere end at skære igennem med en dom om muligt, er lige så gældende som en dom afsagt ved de almindelige domstole.

Er beløbet på eller under 50.000kr, og anerkender skyldner ikke beløbet, kan sagen føres efter forsimplede inkassoregler.

Hvis det omtvistede beløb er over 50.000kr, vil det næste skridt indenfor retslig inkasso være at kontakte en advokat eller et advokatfirma og herefter vil denne lave en stævning og føre sagen indenfor domstolene. Dette er desværre både dyrere og det tager længere tid end en småsags – skyldner kan dog blive tilpligtet at betale alle sagsomkostningerne, såfremt kreditor vinder sagen.

Skyldner betaler inkassoudgifter

Ved at sende en sag mellem en som kreditor og ens debitor, søger man også at sende udgifterne til selve inddrivelsen videre til skyldner. Normalvis betales udgifterne til inkassoudgifterne eller retssagen af skyldner.

Hvis skyldner ikke er i stand til at betale sin gæld i rede penge, vil det være muligt – såfremt man får rettens ord for dette – at foretage udlæg i aktiver. Dette vil både en advokat og et inkassobureau kunne hjælpe yderligere med.
Hvad der tilhører skyldner alene er som udgangspunkt genstand for udlæg. Bor skyldner sammen med en ægtefælle i et fælles hjem, vil indboet i dette fælles hjem derfor ikke som udgangspunkt blive gjort udlæg i.

Det er værd at notere, at hvis skyldner ikke anerkender kravet, skal sagen ikke køres som en inkassosag, men i stedet en almindelig retssag om at anerkende beløbet.

Andre emner

Almindelig inkasso Retslig inkasso Inkasso i udlandet Factoring

Få rådgivning om almindelig inkasso

Ovenstående tekster er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i din givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, søger rådgivning hos en juridisk rådgiver.