Entrepriseret

En entreprise er en aftale mellem en entreprenør eller håndværker og en bygherre om opførsel af bygninger og anlæg til en aftalt pris. Entrepriseretten omfatter altså sådanne aftaler og hvorledes de skal reguleres. Entrepriseretten er således bredt favnende og omhandler utrolig mange retshandler.

Entrepriseret er reguleret gennem en række forskellige regel- og vilkårssæt. De love, som kan siges, at spille en afgørende rolle inden for entrepriseret er;

  • Købeloven
  • Aftaleloven
  • Licitationsloven(gælder kun hvad angår offentligt byggeri)
  • Konkurrenceloven
  • Cirkulærer: der findes en række cirkulærer om fast pris og tid på bygge og anlægsarbejde, kvalitetssikring m.m.
  • Love og direktiver for større byggesager – disse bygger alle på EU-ret.

Der findes også en række standardvilkår i branchen, hvor AB 92 udgør det mest brugte og velkendte i branchen. AB 92 er almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed fra 1992. Der er ikke tale om en lov, men blot nogle aftalte fællesvilkår. Vilkårene er derfor kun gældende, hvis AB 92 er aftalt for den konkrete entreprise. AB reglerne anvendes i langt de fleste professionelle byggesager, og indeholder regler om bygherrens og entreprenørens rettigheder og pligter. Der findes også andre regel og vilkårssæt, hvilket er nødvendigt, da entrepriseretten indgår i vidt forskellige sammenhænge, og derfor bør den juridisk løses efter forskellige regelsæt.

Kontraktens parter

I en entreprise indgår også en række forskellige parter, hvilket også understreger, hvorfor de mange forskellige regelsæt er nødvendige. Det omfatter bygherrens forhold til henholdsvis långiver, teknisk rådgiver(fx en arkitekt) og entreprenører, samt entreprenørens forhold til henholdsvis egen långiver, bygherren, bygherrens tekniske rådgiver, underentreprenør(hvis der er sådan en) og egen materiale leverandør.

Entrepriseformer

Der findes forskellige former for entreprise, som opdeles i henholdsvis totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise.

Det er vigtigt at vælge den rigtige entrepriseform og valget vil afhænge af hvilket selve byggeprojektet og dets omfang. Entrepriseformen giver udtryk for, hvor de forskellige ansvarsområder er placeret, og hvilke konsekvenser det har for bygherren. Disse ansvarsområder er jura, økonomi, byggestyring m.m., hvilket også forklarer hvorfor dette valg er så vigtigt.

Totalentreprise: Entreprenøren vil ved denne form stå for alt – herunder udarbejdelse af projektmaterialet, byggestyringen og samtlige byggeopgaver. Totalentreprenøren vil derfor råde over en professionel projekteringsafdeling med arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører og vil derfor kunne forestå hele projekteringen. Han vil derfor være også skulle stå for indgåelse af kontrakter med underentreprenører og styrer projektet og udførelsen af det indtil det er færdigt.

Hovedentreprise: Ved hovedentreprise er det i modsætning til totalentreprise bygherren selv, som står for udarbejdelsen af projektmaterialet samt indhentning af diverse godkendelser. Bygherren sikrer således de optimale vilkår i forhold til prissætning og til hovedentreprenørens efterfølgende arbejde. Hovedentreprenøren vil derimod stå for indgåelse af kontrakter med de nødvendige underentreprenører og vil yderligere stå for kontrakter, økonomi, tidsplan, koordinering, og selvfølgelig at byggeriet er afsluttet til tiden samt lever op til den aftalte kvalitet.

Fagenterprise: Bygherren udarbejder hele projektmaterialet og står for både tilsyn og styring af hele byggesagen samt dennes entreprenører. Entreprenørerne får så udelukkende det ansvar at udføre det resultat, som deres fagentreprise omfatter.

Entrepriseret er et omfattende område og da der ikke er en generel entrepriselovgivning vil aftalen mellem parterne være altafgørende. Hvis en entreprenør eksempelvis ikke har fået aftalt en ratebetaling, så vil han først kunne kræve betalingssummen, når hele arbejdet står færdigt. Eller en bygherre, der ikke har fået aftalt en dagbodsbestemmelse, vil risikerer ikke at kunne få erstatning på trods af forsinkelse, da han ikke nødvendigvis kan bevise et tab, hvilket er et krav efter dansk erstatningsret. Derfor kræver en sådan aftale/kontrakt også juridisk bistand og skal udformes skriftligt samt være utrolig omhyggeligt gennemarbejdet.

Andre emner

Erhvervslejekontrakter Køb og salg af erhvervsejendomme Entrepriseret

Få rådgivning om entrepriseret

Oplysningerne ovenfor er generelle. Det er ikke sikkert, at de passer i jeres konkrete situation. Vi anbefaler at I, forinden en vigtig beslutning, bliver rådgivet af en advokat eller en anden professionel rådgiver.