Konkursbegæring

En konkursbegæring er den endelige løsning, hvorefter en fysisk eller en juridisk person kan blive erklæret konkurs. Retsvirkningen af at blive erklæret konkurs er, at den konkursramtes aktiver samles og fordeles blandt de resterende kreditorer. De kreditorer, der ikke får dækket deres fulde krav ved konkursbegæringen, bevarer deres krav mod skyldner – også efter konkursens reelle afslutning.

Konkursbegæringer skal afleveres skriftligt til skifteretten. Der er visse formalia i forbindelse med afleveringen af en konkursbegæring, og det er derfor normalt at få assistance af en advokat ved indmelding af ens konkurs, om end det ikke er et krav. At indsende en fejlbehæftet konkursbegæring kan betyde, at denne ikke vil blive fulgt og at den fysiske eller juridiske person kan fortsætte som hidtil.

Senest 3 dage efter konkursbegæringen arrangerer skifteretten et møde mellem kreditor og skyldner, hvor det afgøres, om skyldner skal erklæres konkurs. Sker dette, skal de resterende aktiver herefter deles. At mødet skal arrangeres efter senest tre dage er nedskrevet i konkursloven og altså et lovkrav.

Det er påkrævet af både skyldner og kreditor at møde op i skifteretten. Vælger skyldner at blive væk, kan skifteretten enten vælge at afsige en dom alligevel eller at sende politiet ud at hente skyldneren til retten.

Både skyldner og kreditor kan indgive konkursbegæring

Det at indgive en konkursbegæring kan både gøres af skylderen selv og af kreditorer alene eller i fællesskab. Vælger skylderen selv at indlevere en konkursbegæring til skifteretten, kaldes dette en egenbegæring. Er det i stedet ens kreditorer, der melder ens konkurs efter konkursloven, kaldes det i stedet for en fordringshaverbegæring.

Kravene for, hvad konkursbegæringerne skal indeholde, er ikke ens. Det varierer alt efter hvem der afleverer begæringen endeligt. En egenbegæring skal fx indeholde en liste over aktive og kreditorer, mens en fordringshaverbegæring blot skal indeholde beskrivelse af netop denne kreditors krav mod skyldner.

Efter konkursbegæring og konkurserklæring

Umiddelbart efter konkurserklæringen vil skifteretten forsøge at finde en passende fordeling af skyldnerens tilbageværende aktiver til de kreditorer, der eksisterer. Kreditorerne får dækket deres krav alt efter størrelsen og tidspunktet for stiftelsen, og alle får derfor ikke som udgangspunkt det samme. Som nævnt i indledningen beholder kreditor dog sit resterende krav, såfremt skyldners aktiver ikke kan dække det til fulde også efter konkursen.

En konkursbegæring er det sidste skridt

At indgive en konkursbegæring er det sidste skridt og et udtryk for, at personens eller virksomhedens drift ikke kan fortsætte. Konkursbegæringen er den naturlige følge af en betalingsstandsning, hvis ikke denne fører til ny kapital eller en akkordaftale med de eksisterende kreditorer.

Reglerne for en konkurs er nedskrevet i konkursloven. I denne er der yderligere specificeret regler for betalingsstandsning, omstødelse, rekonstruktion og lignende emner indenfor konkursretten.

En retsafgift på 750kr er den eneste uundgåelige udgift i forbindelse med en konkursbegæring. Hvad der herover er nødvendigt af henholdsvis advokat- og revisorydelser betales som udgangspunkt af skylderen selv. Ofte vil disse personer tage sig betalt i det bo, der skabes efter konkurserklæringen, førend fx kreditorer vil blive betalt.

Erklær dig selv konkurs

Hvis der ingen aktiver er i selskabet og der ikke er udsigt til positiv drift kan man godt selv indgive en konkursbegæring (en såkaldt egenbegæring) til den lokale skifteret. Det koster kr. 500 og skifteretten er som regel behjælpelige under processen.

Andre emner

Betalingsstandsning Konkursbegæring Konkursbehandling Likvidation Tvangsopløsning Rekonstruktion

Få rådgivning om konkursbegæring

Ovenstående tekster er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i din givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, søger rådgivning hos en juridisk rådgiver.