Persondataretten er såvel i Danmark som i resten af Europa et ekstremt interessant område. Området er bundet tæt sammen med teknologiens udvikling, og denne foregår i et hurtigere tempo end nogensinde før. Dette sætter store krav til lovgiverne på persondataretsområdet – hvornår skal det være muligt at videregive persondata, under hvilke forudsætninger, hvordan skal persondataene beskyttes og hvilken oplysning skal der samtidigt foretages?
I takt med informationssamfundets udvikling har persondataretten vokset sig til et stort (og til tider uoverskueligt) område, hvori der stadigt er mange ubesvarede spørgsmål. Især i forhold til persondataret på internettet, hvor den teknologiske udvikling besværliggør lovgivningsprocessen, er vitale områder af persondataretten endnu ikke afklarede fuldstændigt.
Det meste af lovgivningen vedrørende persondataret stammer fra EU og er derfor fælles for alle europæiske lande. Derudover har Danmark dog selv skabt en lang række af små særlovgivninger på området med det fokus blandt andet at øge informationskravet til forbrugeren online.
At trække statistik er en ting, men forbrugeren skal i det mindste vide at det foregår og derved have mulighed for at sige fra.
Lovene for persondataret er nedskrevet primært i Persondataloven og i den række af mindre særlove beskrevet herover.
Formål: Hindre misbrug og unødvendig indsamling
Persondataret-lovene har det klare formål at forhindre misbrug af forbrugerens oplysninger og i nogle tilfælde også at forhindre indsamling af disse oplysninger. Indsamlingen især kan volde problemer i forhold til eksempelvis ansættelsesrutiner og det at drive en webshop.
Online er det ikke blot i forbindelse med statistik-udtrækning, men også hver gang en bruger fx opretter sig på en side, benytter en formlur, køber en vare eller ydelse eller i det hele taget udfører en handling, der kræver indsamling af informationer for at lykkes, at spørgsmålet om hvem der ejer data, samt hvorledes de skal behandles, opstår. Kontrollen, tilsynet og sletningen af sådanne data er et meget sobert emne, der endnu ikke har fastlagt retspraksis.
Også offline ved fx markedsføring, whistleblower-ordninger, ansættelsesforhold, kreditgivning, virksomhedsoverdragelser og konkurser opstår der lynhurtigt svære spørgsmål om persondataretten.
Målrettede reklamer skaber spørgsmål
I dag er det muligt at trække store mængder af statistik ud fra en besøgendes tid på et website. Denne information kan blandt andet benyttes til at forbedre besøget og at målrette reklamer. Netop det sidste er emnet for mange diskussioner vedrørende persondataret – hvor langt kan et website gå i forhold til at trække statistik om den enkelte besøgende med henblik på annoncering? Til hvilke annoncører, hvis nogle, kan personhenførbare oplysninger overgives eller sælges med henblik på at målrette annoncer?
Lovgivningen på reklameområdet såvel som andre områder af persondataretten er både meget omfangsrig og kompliceret. Derfor er der endnu ikke klare retningslinjer for brugen af personhenførbare data – hverken online eller offline. Opstår der komplicerede spørgsmål er det ofte nødvendigt med juridisk assistance.
Andre emner
Designbeskyttelse
Domænenavne og domæneklagenævnet
Ophavsret
Patent
Persondataloven
Royaltyaftale
Varemærkeregistrering
Få rådgivning om persondataloven
Ovenstående oplysninger er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i jeres givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, bliver rådgivet af en juridisk rådgiver.
