Retslig inkasso er et begreb, der skal sættes op imod modsætning udenretlig inkasso. Hvor sidstnævnte er et begreb for de ting, man kan gøre uden om retssystemet for at inddrive ens gæld fra debitor, er retslig inkasso de skridt, man kan tage indenfor retsvæsenet.
Målet med retslig inkasso er et inddrive ens gæld ved at få retten til at tilpligte skyldner at betale, og ved herefter fx at foretage udlæg i aktiver, hvis skyldner fortsæt ikke betaler enten som følge af manglende vilje eller evne. Den retslige inkasso er det naturlige skridt, hvis rykkerprocessen, hvor kontinuerlige rykkere har til formål at få skyldner til at betale, ikke er lykkes. Efter inkassolovens § 10 skal der været sendt rykkere førend de første skridt indenfor retslig inkasso kan foretages.
Retslig inkasso kan både handle om at få mulighed for at foretage udlæg i skyldners aktiver, men også om overhovedet at få denne til at anerkende, der er tale om gæld. Mange retssager føres alene for at se, om der reelt er tale om et kreditor-debitor-forhold eller ej.
Småsag, forenklet inkassoproces eller fuldbyrdet stævning
Der er flere muligheder for med retslig inkasso at få inddrevet ens gæld fra debitor. Hvad der benyttes afhænger af situationen:
Erkender skyldneren gælden, og er beløbet på under 50.000kr, kan sagens køres ved Fogedretten under de forsimplede inkassoregler. Dette er hurtigere og billigere end de andre muligheder og en oplagt løsning, hvis kriterierne er opfyldt. Her holdes alt indenfor Fogedretten.
Er beløbet på under 50.000kr, men erkender skyldneren ikke beløbet, skal der køres en småsag. Dette er en forsimplet retssag, hvor en speciel domstol søger at skabe en aftale mellem debitor og kreditor, men dog afsiger en dom, lykkes dette ikke. En småsag er ligeledes billigere og hurtigere end en reel retssag, da behovet for advokater er langt mindre og der fokuseres på at skabe denne aftale.
Er beløbet på over 50.000kr, er det nødvendigt at køre sagen som en reel stævning. Her vil det være nødvendigt at kontakte en advokat og få denne til at sende et brev til skyldneren, hvorefter denne har yderligere 10 dage til at betale. Sker dette ikke, vil en stævning være det næste skridt.
Får I rettens ord for, at skyldner har denne gæld, får I mulighed for at foretage udlæg i skyldners aktiver samtidigt med at denne bliver registreret som dårlig betaler. Uden rettens ord for forholdet er det ikke nødvendigt at foretage dette udlæg. Retten kan bestemme, at sagens taber skal betale sagens omkostninger, hvilket ofte vil være incitament nok til, at en skyldner, der kan, betaler før en retssag begynder.
Andre emner
Almindelig inkasso
Retslig inkasso
Inkasso i udlandet
Factoring
Få rådgivning om retslig inkasso
Ovenstående oplysninger er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i jeres givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, bliver rådgivet af en juridisk rådgiver.
