Domænenavne er hvert år grundlag for et væld af stridigheder. Et domænenavn registreret af en part, men som en anden part ønsker at benytte, er en sprængfarlig kombination, der typisk ender i en klage til Klagenævnet for Domænenavne.
Selvom man har registreret et domænenavn først, er man ikke sikret retten til at benytte dette domæne, som følge af Domænelovens § 12. I følge denne må registranter ikke registrere domæner i strid med god domæneskik. God domæneskik er herudover nævnt i forarbejderne til loven, men ikke yderligere i selve loven, og det er derfor op til domstolene, altså Klagenævnet for Domænenavne, at lave en konkret fortolkning fra gang til gang.
Står I i en situation, hvor I ønsker at overtage et domæne allerede ejet af en anden part, har I to forskellige muligheder;
Udfyldelsen af denne formular er hvad, der afgør sagen. Den anden part i sagen vil også få mulighed for at komme med sine argumenter i sagen, og derfor skal ens argumentation, paragrafhenvisninger og udfyldelse i det hele taget sidde i skabet, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få medhold af Domæneklagenævnet.
Alle sager afgjort af Domæneklagenævnet ligger offentligt tilgængelige på deres hjemmeside. Her er blandt andre spændende sager om domæner som Kasino.dk og Faktura.dk. Ved at læse op på disse (til tider ret tunge) afgørelser, er det muligt at se, hvad Domæneklagenævnet lægger vægt på – og udfylde ens domæneklage efter dette.
Der skal ofte ret tunge hensyn til for at et domænenavn bliver overdraget til klager. Især, hvis domænet er registreret lang tid før klagende havde en retlig interesse i at benytte domænet, skal der tungt skyts til. Det viser den tidligere meget omtalte sag om domænet Orango.dk, der endte med en overdragelse til et firma ved navn Orango ApS.
Denne sag endte i øvrigt med, at den første ejer fik domænet igen, da han gik ad rettens vej efter at være blevet tilpligtet at overføre domænet til Orango ApS af Domæneklagestyrelsen.
Den danske domænelov fastsætter, at den der har størst interesse i et domæne skal have det. Også selvom det er blevet registreret af en anden. Har I en varemærkeregistrering, et patent eller lignende, og er det præcise domænenavn til dette taget, har I ofte en nem sag foran jer. I de fleste andre tilfælde kan det være en både tidskrævende og frustrerende omgang at forsøge at fravriste en person et domænenavn.
I gennemsnit tager det over 7 måneder at få en domæneklagesag behandlet af Domæneklagenævnet. Derfor giver det god mening allerede i første forsøg at forberede sig ordentligt og udfylde formularerne for domæneklager.
Ovenstående tekster er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i din givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, søger rådgivning hos en juridisk rådgiver.
Få tilbud fra 3 advokater der er specialiserede i domænenavne og domæneklagenævnet.
Vi har samlet kompetente advokater og rådgivere indenfor klagenævnet for domænenavne. Du bliver derfor kun kontaktet af advokater med kompetencer indenfor netop området domæneklagenævnet.
Vores konsekvente retningslinier for medlemmerne og løbende tilfredshedskontrol sikrer at du kun præsenteres overfor de mest kompetente rådgivere inden for klagenævnet for domænenavne.
Efter du har henvendt dig omkring domæneklagenævnet, finder vi frem til 3 advokater eller andre juridiske rådgivere, der kan løse din opgave, og som vi kan stå inde for.
Du bliver kontaktet indenfor 1 arbejdsdag for en uforpligtende snak omkring opgaven og afgivelse af tilbud eller estimat.
Med dette website finder du nemmere den rigtige advokat til problemet, og slipper for selv at bruge ressourcer på at afsøge markedet for kvalificeret juridisk hjælp indenfor f.eks. klagenævnet for domænenavne.
Det er 100% gratis at anvende jura-guide.dk til at indhente tilbud fra advokater og andre juridiske rådgivere.
Det er ligeledes 100% uforpligtende, og du er ikke bundet af tilbudene, som du modtager omkring domæneklagenævnet.