Domænenavne er hvert år grundlag for et væld af stridigheder. Et domænenavn registreret af en part, men som en anden part ønsker at benytte, er en sprængfarlig kombination, der typisk ender i en klage til Klagenævnet for Domænenavne.
Selvom man har registreret et domænenavn først, er man ikke sikret retten til at benytte dette domæne, som følge af Domænelovens § 12. I følge denne må registranter ikke registrere domæner i strid med god domæneskik. God domæneskik er herudover nævnt i forarbejderne til loven, men ikke yderligere i selve loven, og det er derfor op til domstolene, altså Klagenævnet for Domænenavne, at lave en konkret fortolkning fra gang til gang.
Muligheden for at overtage domæner
Står I i en situation, hvor I ønsker at overtage et domæne allerede ejet af en anden part, har I to forskellige muligheder;
- Den første mulighed er at bede pænt om enten at få overdraget domænet gratis eller at købe det. Mange mennesker vil, især hvis domænet ikke er i brug, være villige til at sælge det for et par tusinde kroner. Trods den lave pris for en domæneklagesag, skal tiden brugt på sagen også medregnes, og derfor kan et par tusinde kroner i køb være meget billigt sluppet i forhold til at køre en klage igennem domæneklagenævnet.
- Er ejeren af domænet ikke interesseret i at slippe det frivilligt, er I nødt til at lave en klage over domænenavnet. Domæneklager sendes til Klagenævnet for Domænenavnet. På deres hjemmeside er det muligt at finde formler til domæneklager, hvori informationer om såvel klager som indklagede, nødvendig information, paragraffer og meget andet skal fyldes ind.
Udfyldelsen af denne formular er hvad, der afgør sagen. Den anden part i sagen vil også få mulighed for at komme med sine argumenter i sagen, og derfor skal ens argumentation, paragrafhenvisninger og udfyldelse i det hele taget sidde i skabet, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få medhold af Domæneklagenævnet.
Gamle domæneklagesager bliver offentliggjort
Alle sager afgjort af Domæneklagenævnet ligger offentligt tilgængelige på deres hjemmeside. Her er blandt andre spændende sager om domæner som Kasino.dk og Faktura.dk. Ved at læse op på disse (til tider ret tunge) afgørelser, er det muligt at se, hvad Domæneklagenævnet lægger vægt på – og udfylde ens domæneklage efter dette.
Der skal ofte ret tunge hensyn til for at et domænenavn bliver overdraget til klager. Især, hvis domænet er registreret lang tid før klagende havde en retlig interesse i at benytte domænet, skal der tungt skyts til. Det viser den tidligere meget omtalte sag om domænet Orango.dk, der endte med en overdragelse til et firma ved navn Orango ApS.
Denne sag endte i øvrigt med, at den første ejer fik domænet igen, da han gik ad rettens vej efter at være blevet tilpligtet at overføre domænet til Orango ApS af Domæneklagestyrelsen.
Største interesse skal have domænet
Den danske domænelov fastsætter, at den der har størst interesse i et domæne skal have det. Også selvom det er blevet registreret af en anden. Har I en varemærkeregistrering, et patent eller lignende, og er det præcise domænenavn til dette taget, har I ofte en nem sag foran jer. I de fleste andre tilfælde kan det være en både tidskrævende og frustrerende omgang at forsøge at fravriste en person et domænenavn.
I gennemsnit tager det over 7 måneder at få en domæneklagesag behandlet af Domæneklagenævnet. Derfor giver det god mening allerede i første forsøg at forberede sig ordentligt og udfylde formularerne for domæneklager.
Andre emner
Designbeskyttelse
Domænenavne og domæneklagenævnet
Ophavsret
Patent
Persondataloven
Royaltyaftale
Varemærkeregistrering
Få rådgivning om domænenavne og domæneklagenævnet
Ovenstående tekster er af almen karakter, og vi kan ikke sikre, at de er anvendelige i din givne sag. Det anbefales at du, forinden en beslutning, søger rådgivning hos en juridisk rådgiver.
