Købsaftaler er et større område indenfor dansk jura, der regulerer aftaler indgået mellem en køber og sælger. Disse købsaftaler er redigeret af flere forskellige love, herunder både købeloven, aftaleloven og et par mindre selvstændige love såsom tilbudsloven og konkurrenceloven.
I en købsaftale er der adskillige momenter, der kan gå galt – sælger leverer ikke, sælger leverer for sent, køber betaler ikke rettidigt, aftalen ændrer væsentligt karakter og lignende. Alle disse situationer er indordnet under de ovennævnte love.
Oplysningskrav online
Kravene til en købsaftale varierer alt efter, om der er tale om handel på nettet eller ej. Sælger man varer eller ydelser på nettet, er der visse oplysninger, der skal fremgå af hjemmesiden, ydelserne eller varerne bliver solgt fra.
De fleste webshops klarer dette ved at have undersider om henholdsvis brugen af cookies, leveringsbetingelser, kortbetingelser og opbevaring af private data med videre. Det er ikke muligt i disse undersider at omgå eller fravige købelovens regler – det er blot muligt at udbygge og specificere vilkårene for netop at handle med denne forhandler.
Købsaftaler kan også benyttes til at definere aftaler mellem forhandlere og underforhandlere i forhold til fx minimumskøb, underforhandlere og varelager. Blandt leverandører, franchisetager og forhandlere er købsaftaler (undertiden også franchiseaftaler) hvad der binder leddene sammen. I det hele taget er aftaler erhvervslivet imellem gennemført ved, ofte meget omfattende, købsaftaler.
Køberet, tilbudsloven og aftaleloven
Som udgangspunkt bør en købsaftale tage stilling til de forhold, der er taget stilling til med paragraffer i købeloven. Disse bestemmelser er lavet meget præcist for at løse enhver konflikt opstået i forbindelse med en købsaftale, og ved at tage stilling til diverse emner i købeloven kan man derved på forhånd udrydde tvivl om de væsentligste områder. Vigtige områder, der tages stilling til med købeloven, er blandt andre betalingsbetingelser, leveringsbetingelser, hvad der sker hvis den ene part ikke overholder aftalen af konsekvenser (erstatningsmuligheder) samt reklamationsmuligheder. Er uheldet ude, vil det være op til de to parter i købsaftalen, om de indbyrdes kan løse problemerne, eller om det er nødvendigt at hive jurister, advokater, købeloven, aftaleloven og videre ind – sidstnævnte er en del nemmere, hurtigere og billigere, er der i den indledende aftale taget stilling til tingene..
Ikke blot med købeloven opstiller dansk lovgivning præcise krav til, hvad man især som sælger kan tillade sig at indgå aftaler om. Tilbudsloven og konkurrenceloven er to eksempler på mindre lovgivninger, der begge går ind og lovgiver på hver deres specifikke område. En større og mere brugt lov er aftaleloven, der indeholder bestemmelser om, hvad der sker, hvis indgåelsen eller opfyldelsen af en aftale går skævt. I aftaleloven er det bestemt, hvem der populært sagt sidder med sorteper, såfremt en handel ikke opfyldes.
Andre emner
Agent, franchise og forhandleraftaler
International handel
Købsaftaler
Markedsføringsret
Salgs- og leveringsbetingelser
Samarbejdsaftale
Transport og logistik aftaler
Få rådgivning om købsaftaler
Ovenstående informationer er generelle. Det er ikke sikkert, at de passer i den konkrete situation. Vi anbefaler at I, forinden en vigtig beslutning, rådfører dig med en advokat eller en anden professionel rådgiver.
